Forskel på Hosted Exchange og Microsoft Office 365
Hosted Exchange og Microsoft 365 minder meget om hinanden - læs her hvad forskellen på de to produkter er.
I mange år har Hosted Exchange været den foretrukne løsning til virksomheder, der ønskede at få varetaget deres mail-, kalender- og kontaktløsning af en IT-partner. Microsoft Office 365 har dog for alvor bidt sig fast, og du kan her bliver klogere på, hvad Microsoft Office 365, samt blive om det giver mening for jer at migrere til Microsoft 365.
- Hvad er Hosted Exchange?
- Hvad er Microsoft Office 365?
- Hvad er forskellen på Hosted Exchange og Microsoft Office 365?
Hvad er Hosted Exchange?
Hosted Exchange er en SaaS-løsning til virksomheder der ønsker en Exchange-løsning, men ikke vil drive serveren selv. Teknologien Exchange fra Microsoft er powerløsningen til virksomheder, når det gælder mail, kalender og kontaktpersoner. En komplet Hosted Exchange løsning kommer bl.a. med rigelig plads (25GB), men også Microsofts proprietære teknologi Exchange ActiveSync, som er defacto standarden inden for synkronisering af mails og kalenderaftaler mellem klienter og serveren.
Hvor ligger mine data?
Med en Hosted Exchange løsning fra ScanNet ligger dine data i ScanNets topmoderne serverrum, som er compliant efter markedets strengeste standarder - bl.a. ISAE 3402 Type 2.
Du er derfor sikker på, at dine data er placeret i Danmark. Det er i de fleste tilfælde et EU-krav, at dine data ligger inden for EU, hvis du opbevarer personfølsomme data. Derudover skal du være opmærksom på, om du er dataansvarlig, og har behov for en databehandleraftale. Læs mere på vores compliance-side her.
Hvad er Microsoft Office 365?
Microsoft 365 er Microsofts nyeste mail-, kalender-, kontakt- og Office-løsning leveret direkte fra Microsofts egen sky. Når du køber en Microsoft 365-løsning fra ScanNet, køber du i princippet bare de licenser, du har behov for.
Microsoft Office 365 er et samlet udtryk for en række forskellige pakker, der alle indeholder noget forskelligt. Groft sagt kan du opdele pakkerne efter, hvorvidt du ønsker mail, Office-pakke eller begge to. Derudover skal du vælge, hvorvidt Office-pakken skal installeres på Citrix eller fjernskrivebord, da dette kræver en Enterprise-plan.
Hvor ligger mine data?
Med Microsoft Office 365 ligger dine data i "Microsofts sky". Du er derfor ikke garanteret at dataene fx placeres i Danmark, og du skal derfor enten selv, eller i samarbejde med en konsulent, vurdere om du overholder gældende datalovgivning, når du benytter Microsoft Office 365. Vores specialiserede konsulenter kan i samarbejde med vores Compliance Manager hjælpe dig med at vurdere dette - kontakt dem på salg@scannet.dk.
Ønsker du at læse mere om dette på egen hånd, henviser vi til Microsofts afsnit om dette.
Hvad er forskellen på Hosted Exchange og Microsoft Office 365?
Hosted Exchange er en samlet mail-, kalender- og kontaktløsning inkl. licens, hosting og support fra ScanNet, hvor driften og supporten varetages af ScanNets egne teknikere i vores eget datacenter.
Microsoft 365 er et derimod udtryk for en række pakker, der varierer i indhold, men kan indeholde: Mail-, kalender-, kontakt- og Office-pakke. Driften foregår direkte hos Microsoft, og licensen købes via ScanNet. Support kan tilkøbes direkte ved ScanNet for kr. 20 pr. md./bruger.
Vi er lige her
Har du spørgsmål, eller skal vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit behov?
Kontakt vores kundeserviceafdeling på: Tlf. 75 53 35 00 eller support@scannet.dk